MEDITATION

Meditation

 

 

Jeg har mediteret i over 30 år og startede, da jeg var først i tyverne. Jeg har en daglig praksis lige nu med Mindfulness meditation, Loving Kindness meditation og Valgløs opmærksomhed. Jeg er optaget af at gøre den formelle siddende praksis så spot on og præcist skarpt som muligt og den uformelle praksis i hverdagens gøremål med nærvær og årvågenhed så legende og naturligt som muligt.

 

Jeg arbejder på at være vågen så mine forestillinger om meditation ikke står i vejen for meditationen, så at sige. På ikke-gøren Wu Wei. At opdage mentale antagelser og opfattelser af selv, andre og verden og se igennem dem som illusioner.

 

Gennemgående er min intention at give mig hen til processen med at blødgøre, mærke og åbne mit hjerte for dets iboende visdom, medfølelse og empatiske evne og ”træde til side” for bevidsthedens inderste essens.

 

Gennem tiden har jeg praktiseret og fordybet mig i:

 

Zazen-zen meditation

Chi Kung meditation efter Taoistisk tradition og Qi Gong træning

Esoterisk kristen hjertebøn

Mindfulness Meditation og Yoga

 

Nogle af mine lærere i meditation, opmærksomheds og bevidsthedstræning er:

 

Jes Bertelsen, Helen Gamborg, Erik Mikkelsen, Vækstcentret, Ole Vadum Dahl, Roberts Dilts, Genpo Merzel Roshi, David Verdesi Shen, Jette Brink Møller, Professor Wang, Arnold Mindell, Amy Mindell, Max og Ellen Shupbach, Jytte Vikkelsø, Anne Sophie Jørgensen, Jon Kabatt-Zinn, Saki Santorelli, Lone Overby Fjorback, Jacob Piet, Kitt Appelt,

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Nye Fordybelsesgrupper i Meditation er på vej i Silkeborg og Århus. Ring på 71319895 for at høre nærmere.

 

"Meditation er "piece of cake", men nogen gange svær at fordøje"

 

Fordybelsesgrupper er for dig der ønsker at praktisere meditation i gruppe med en erfaren meditationslærer. Det er en stor glæde, hjælp og et privilegium at meditere sammen med andre. At vokse i et fællesskab og at kunne være sig selv.

 

Måske du har gået på et 8 ugers MBSR forløb eller deltaget på workshops eller kurser i meditation, men savner at være i en gruppe og et meditations fællesskab. Måske dyrker du yoga og vil også gerne mere meditation. Måske du oplever stress og har brug for at lære at meditere eller i en periode få hjælp til, hvilke meditationsmetode, der er gavnlig for at kunne være med og håndtere din stress.

 

Det kan være ensomt og hårdt at sidde alene med sin meditation. Få støtte og inspiration til fortløbende at være klar over din motivation:. Hvorfor mediterer du? Hvornår mediterer du og hvornår gør du ikke, når du praktiserer meditation? Hjælp til at fastholde daglig praksis og disciplin. Hvad er din meditation? Få sparring på det, der sker i din meditation og undgå faldgrupper i din meditationspraksis. Og støtte fra hjertet til med venlighed, bevidsthed og klarhed at stå midt i al det, der er dit liv og sker undervejs i din meditation proces. Hvem er du?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

.

 

 

 

 

 

 

COPYRIGHT © | ALL RIGHTS RESERVED

PRIVACY STATEMENT | TERMS & CONDITIONS